Meditation med mindfulness​

Jeg tilbyder meditation og mindfulness for alle

Jeg tilbyder mindfulness kurser for alle – uanset hvor i landet du bor. Jeg har en digital platform, hvor du kan være med, uanset om du bor i København, Odense, Aarhus eller et helt andet sted i landet.

Meditation og mindfulness er godt for krop og sjæl. Og du behøver faktisk ikke engang at sidde i skrædderstilling i yogatøj uden larm og andre forstyrrende elementer. Du skal blot være til stede – ligegyldigt hvor du er, og hvad du laver!

Forskningen omkring mindfulness og meditation har, siden 1990’erne, været fyldt med masser af dokumentation om mange positive gevinster, herunder bl.a.:

  • Nedsatte stresssymptomer
  • Nedsatte angstsymptomer
  • Nedsatte depressionssymptomer
  • Styrkelse af hukommelse
  • Styrkelse af koncentrationsevne
  • Bedre smertehåndtering
  • Mindskning af psoriasissymptomer
  • Forbedret søvnrytme

Hvad er mindfulness og meditation?

Mindfulness

  • Mindfulness er evnen til at være bevidst, opmærksom og mere nærværende i livet
  • Mindfulness er at kunne samle sig om nuet, i stedet for at være optaget af fortiden eller fremtiden
  • Mindfulness er simple øvelser og brugbare redskaber, som kan bruges til at finde ro og balance i en hektisk hverdag

Helt kort er mindfulness at være bevidst nærværende i hvert eneste øjeblik, uden at dømme.

Det betyder at være til stedet i nuet, med hele din opmærksomhed og nærvær, i stedet for at fortabe dig i vurderingerne og bedømmelserne om fortiden, og spekulere for meget over fremtiden.

I vores, til tider, hektiske liv, kan det være svært at være til stede – men det er ikke fremmed for os at opleve det. Alle mennesker oplever nemlig mindfulness en gang imellem. Det kan være som små glimt i vores helt almindelige hverdag – vi er bare ikke altid bevidste om det, fordi vi ofte er på vej videre til det næste øjeblik.

Med øvelserne fra Mindfulness 4 all-programmet, styrker du bl.a. din opmærksomhed og dit nærvær. Du kommer til at træne dig selv i at være mere til stede i livet med en åben og nysgerrig accept. Du vil gennem øvelserne få flere oplevelser af tilstedeværelse og nærvær.

Meditation

Meditation er kort sagt øvelser til at samle din opmærksomhed om nuet, og dermed være mere til stede i krop og sind – uden at bedømme og vurdere.

I sin oprindelige essens betyder meditation ”at kultivere/opøve noget, og at gøre sig klar (altså forberede sig til noget)”. Her mener man at gøre sindet, eller sin mentale del, klar til at være opmærksom og observerende, og derigennem få en dybere indsigt i sig selv.

Selvom dette ikke er en fyldestgørende beskrivelse, er meditation altså ikke at forsvinde væk i sin egen boble, eller sidde i en hule og være afkoblet fra hverdagens almindelige pligter og gøremål. 

Meditation er direkte koblet til vores helt almindelige hverdagsliv, vores sorger og glæder, vores følelser og fornemmelser, vores ord og tanker samt vores krop og sind. Kort sagt: alt hvad et menneske besidder og rummer.

Mindfulness og meditation er således to ting, der går hånd i hånd. Derfor kan jeg sige, at jeg tilbyder meditation med mindfulness!

Er det noget for dig?

Kunne du også tænke dig at træne din opmærksomhed og blive mere nærværende i dit liv?

Kan du bedst lide at træne, når du har tid til det – og ikke på et bestemt tidspunkt og et bestemt sted?

Er du nybegynder – eller har du måske allerede prøvet at meditere eller praktisere mindfulness?

Så er Mindfulness 4 all-programmet noget for dig!

Mindfulness 4 all-programmet

Programmet er et 5 ugers mindfulness-kursus, som kan benyttes, uanset hvor i landet du bor. Du deltager nemlig som sagt over vores digitale platform. Du kan logge ind og træne de meditations- og mindfulnessøvelser, som hver lektion indeholder, når det passer dig.

Med dette program vil du få en solid introduktion til meditation med mindfulness, og du lærer effektive teknikker og øvelser, som du kan bruge resten af dit liv. Mindfulness 4 all-programmet er en investering i dig selv.

Du skal dog være opmærksom på, at Mindfulness 4 all-programmet ikke er en erstatning for et certificeret mindfulness-kursus, som f.eks. MBSR eller MBCT.

Du kan se flere spørgsmål og svar om mindfulness generelt og Mindfulness 4 all-programmet her.

Indhold i Mindfulness 4 all-programmet

Lektion 1: Introduktion – Video: ”Hvad er mindfulness og hvad er det IKKE” + Øvelse: ”Bodyscan – Bonus: ”Tips til Bodyscan”

Lektion 2: Automatpilot – Video: ”Sid ned” + Øvelse: ”Kort pauserum” + Bonus: ”De første udfordringer”

Lektion 3: Brug dine sanser – Øvelser: ”Stop op” og ”En lille mundfuld” + Bonus: ”Sov godt”

Lektion 4: Mindfulness i bevægelse – Video: ”Mindful walking” + Øvelse: ”Yogastræk” + Bonus: 3 skridt mod forandring”

Lektion 5: Bliv i nuet – Øvelse: ”Bliv i nuet, lidt længere” + Bonus: ”Motivation”

Et program uden hård træning, religiøsitet eller spiritualitet

Du vil ikke finde hårde og urealistiske træningssessioner i dette program. Mindfulness 4 all er simpelt og enkelt.

Der er heller ingen undervisning i hverken buddhisme eller andre religiøse tekster – og heller ikke spirituelle guidelines. Hvis du alligevel opdager noget religiøst eller spirituelt undervejs, skal det være velkomment. Men så kommer det fra dig selv, og ikke fra Mindfulness 4 all-programmet.

Programmet er helt nede på jorden, og det er udarbejdet til, at alle kan være med.

Kunne du tænke dig at høre mere om meditation med mindfulness? Eller vil du gerne tilmelde dig Mindfulness 4 all? Så er du altid velkommen til at kontakte os. Jeg ser frem til at høre fra dig!

Hellere et fysisk kursus?!

Mindfulness kursus i Odense!

Hvis du ikke er helt klar til et onlineforløb, så har du også mulighed for at komme på et fysisk Mindfulness kursusforløb i Odense.

Vi har både et 2 dages Mindfulness introforløb samt et 8 ugers Mindfulness kursus.

Se mere på www.Pauserummet.dk

Adgang til undervisning døgnet rundt

Du får adgang til et 5 ugers program, der giver dig læsevenlige filer, lærerige videoer, simple og konkrete øvelser samt en masse bonusinformation.

7 dages penge-tilbage-garanti

Du kan starte på lektion 1 og bruge tid på at gennemgå øvelserne, læse filerne og se videoerne og alligevel have mulighed for at få alle dine penge tilbage.

Ønsker du at koble fra i en travl hverdag?

Pas på dig selv og tag en pause

Pauserummets konsulent og underviser er ergoterapeut Lars Paustian.
​Gennem egen erfaring er Lars i stand til at formidle et stærkt budskab om at passe på os selv, når vi har allermest brug for det.

PAUSERUMMET ApS​

CVR: ​33598246​

Har du nogle spørgsmål?